Lokalplan for solcelleanlæg er godkendt

Lokalplan for solcelleanlæg er godkendt
Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Udvalget for Byudvikling, Landdistrikter og Infrastruktur godkendte i går, tirsdag, lokalplanen for et solcelleanlæg ved Lavensby.

”Vi godkendte enstemmigt lokalplanen for solenergianlægget i Lavensby, og det er et vigtigt skridt i den grønne udvikling af Sønderborg Kommune. Fremtiden bliver i stadig højere grad elektrificeret, og derfor skal vi allerede nu skabe rammerne for at producere langt mere vedvarende energi lokalt. I Slesvigsk Parti er samtidig meget glade for den gode borgerproces, der har været omkring projektet – den viser, at grøn omstilling og lokal inddragelse skal gå hånd i hånd. Nu handler det om at komme videre og sikre den nødvendige kapacitet til fremtidens energibehov”, siger udvalgsformand Kirsten Bachmann til Nært & Nyt.

Vi får brug for mere grøn strøm

”Der er mange holdninger til solcelleanlæg, og vi er også godt klar over, at der er nogle borgere, der ikke får den rabat på strøm, som de på et tidspunkt blev lovet af Better Energy: Men når vi siger ja til lokalplanen, er det fordi vi får brug for mere grøn strøm i fremtiden, og fordi vi synes, at der trods alt er gjort meget for at få anlægget passet ind i landskabet – og der kommer trods alt også en del midler til lokalsamfundet som kompensation”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre til Nært & Nyt.

 

 

Læs også...  Stil op til Integrationsrådet og bliv en stemme for integrationen

GÅET GLIP AF .. ?