Lyskoncert med pigekoret

Lyskoncert med pigekoret
Kirkekoncert. Foto · af: Flemming Nissen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Mandag den 4. maj kl. 19.30 synger Sønderjysk Pigekor og Drengekor traditionen tro lyskoncert i Sct. Marie Kirke. Juniorkoret og Koncertkoret, i alt 90 sangere i alderen 9-21 år synger et varieret repertoire af dansk og international kormusik, dirigeret af Ida Hymøller og Mette Rasmussen og akkompagneret af Stine Möglich.

”Koncerten sætter fokus på lyset og på den fred og frihed, som burde være en selvfølge for alle mennesker på jorden”, fortæller dirigenterne i en pressemeddelelse.

”I en tid hvor en urolig verdensorden præger os alle, er det et privilegium at kunne give publikum en smuk og sanselig oplevelse i det flotte kirkerum”.

Der bliver plads til både korsang og fællessang ved koncerten, som også markerer Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig.

Billetter kan købes på korets og kirkens hjemmesider samt ved døren, hvis der er flere tilbage.

Dørene åbner kl. 19.00.

Læs også...  Se hvad der sker ved Guderup Ringridning

GÅET GLIP AF .. ?