Millionbevilling fra Realdania til Bakhuset bag Hofrådens Hus

Millionbevilling fra Realdania til Bakhuset bag Hofrådens Hus
Bakhuset. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Bagved det historiske Hofrådens Hus, Storegade i Augustenborg, ligger et forfaldent baghus, Bakhuset, som nu står over for en omfattende genopbygning. Hofrådens Hus har søgt støtte fra flere fonde og har modtaget en bevilling fra den filantropiske forening Realdania på  4.383.000 kronersamt tilsagn om økonomisk støtte fra lokale aktører. Dermed er mere end halvdelen af det budgetterede beløb sikret.

Genopbygningen forventes sat i gang i løbet af 2026 og skal danne ramme om Augustenborgs nye mødested – et aktivt og inkluderende fællesskab for byens borgere. Planen er at etablere grupper med fokus på praktiske aktiviteter, herunder træbearbejdning, metalarbejde, madlavning og havearbejde, skriver Hertugbyens Bevaringsforening.

Projektet bygger videre på de erfaringer, der er opnået gennem de seneste fem år, hvor en gruppe pensionister – kendt som Hverdagsholdet – har skabt et stærkt fællesskab omkring restaureringen af forhuset fra 1774.

Foreningen er nu nået til det punkt, hvor man gerne vil høre fra interesserede borgere, der har lyst til at præge og udvikle de kommende grupper og aktiviteter i det nye baghus.

I forbindelse med UNESCO-dagene den 8.-9. november vil der være åbent hus i Hofrådens Hus, hvor man kan se plancher over baghusprojektet. Det vil samtidig være muligt at få en uforpligtigende snak med medlemmer fra ‘Hverdagsholdet’ og arbejdsgruppen for projektet, hvis man har interesse i at deltage.

Læs også...  Svenstrup Forsamlingshus renoverer for over 500.000 kroner
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Jesper H. Esbensen for
Det Konservative Folkeparti
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?