Mindes dem der faldt på besættelsens første dag

Mindes dem der faldt på besættelsens første dag
De faldne soldater mindes. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den 9. april, hvor det er 86 år siden, tyske tropper besatte Danmark, bliver der lagt kranse og buketter ved mindestenen ved Sønderborg Kaserne for at mindes de soldater, der faldt på besættelsens første dag.

Det oplyser Kontaktudvalget for Militære Anliggender.

Allerede klokken fire om morgenen blev tre gendarmer skudt af civilklædte tyske kommandosoldater i en viadukt i Padborg og de danske soldater blev alarmeret klokket 04:15, hvor tyskerne passerede grænsen og ti minutter senere var soldaterne på vej ud til deres stillinger. I Sønderborg var 300 soldater klar til at blive transporteret til Sdr. Hostrup, hvor meningen var, at de skulle indgå i hovedforsvarskampen. Men kort tid efter får soldaterne at vide, de skal blive på kasernen.

Mens de stod i kasernegården – kort efter alarmeringen – fløj to tyske jagere over og de blev beskudt. Flyene kastede flyveblade ned.

Programmet rundes af med at synge ‘Altid frejdig når du går‘- og derefter er der kaffe til alle, som går med ind i Parolesalen.

9. april flages der på halv indtil klokken 12. Foto: Ole Kæhler

Læs også...  Torsdag åbner Den Kongelige Køkkenhave

GÅET GLIP AF .. ?