Sønderborg nu en unik mulighed for at kaste lys over en af områdets modigste kvinder, modstandskvinden Johanne Hansen fra Vollerup.
I debatten om, at der mangler statuer af kvinder, der gennem tiden har gjort en særlig indsats for andre, vil byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen fra Socialdemokratiet endnu en gang understrege Johanne Hansens heroiske indsats, der med sit mod bidrog, og med livet som indsats, da Als Husholdningsskole blev forvandlet til et nervecenter for modstandsbevægelsen
”Johanne Hansens heroiske historie har været en inspirationskilde for mange. I 1944 blev husholdningsskolen et knudepunkt for modstandsbevægelsen, hvor Johanne Hansen spillede en central rolle. Først blev skolen et tilflugtssted for sabotører, og senere blev den base for Sandbæk-gruppens dristige sabotageaktioner mod højspændingstransformatorer, der forsynede tyske militærinstallationer. Trods de farer, hun og hendes medkæmpere stod over for, lykkedes aktionerne og satte en klar streg under modstandsbevægelsens styrke”, fortæller byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen til Nært og Nyt.
”Hendes vej blev dog ikke uden smerte. Den 6. oktober 1944 blev hun arresteret og sendt gennem rædslernes institutioner: Frøslevlejren, Vestre Fængsel og til sidst den berygtede kvindelejr, Ravensbrück. Trods vold, kaos og krig i Tyskland, blev Johanne Hansen på mirakuløs vis reddet fra gaskammeret og bragt hjem i foråret 1945 af Folke Bernadottes hvide busser”, siger han videre og tilføjer:
”En statue vil ikke blot ære Johanne Hansens minde, men også skabe en varig fortælling om modige kvinder, hvis historie alt for ofte forsvinder i skyggen. Projektet giver mulighed for at bringe fortiden til live og lade den inspirere fremtidige generationer i Sønderborg og resten af Danmark. Det er ikke bare en investering i kulturarven, men også en påmindelse om, at mod og handlekraft er eviggyldige værdier. Johanne Hansen fortjener sin plads i historien – og også i kunsten, hvor hendes arv kan leve videre for evigt”.




