Det er Mødrehjælpen på Perlegade, som har de mest inspirerende butiksvinduer.
Det er resultatet efter en afstemning på Nært & Nyt, hvor der først blev stemt butikker ind i et finalefelt og derefter stemt på de nominerede butikker – og her fik Mødrehjælpen flest stemmer.
Blandt de læsere, som stemte på Mødrehjælpen blev der trukket lod om et gavekort på 500 kroner fra Vores Sønderborg – og den heldige er Jeanette Nielsen, som onsdag middag fik sin præmie – et gavekort på 500 kroner fra Vores Sønderborg og det var citychef Axel Nielsen, som gav hende det.

