Paul og Nathan Gamble fra Green Forest Pipe Band står klar på Slotskajen, når Kongeskibet kommer i dag, onsdag klokken 11 og det samme gør Kurt Odefey.
“Vi spiller, når Dannebrog lægger til og også, når det sejler igen klokken 16:30”, siger Kurt Odefey til Nært & Nyt.
De tre sækkepipespillere stiller op på eget initiativ og gennem Kontaktudvalget for militære anliggender.
Ifølge Kongehusets hjemmeside, så besøger Dronning Margrethe Gigthospitalet klokken 14, men det fremgår ikke af Kongehusets hjemmeside, om Dronning Margrethe kommer sejlende hertil.
Byens borgere og turister kan glæde sig over, at Sønderborg Havn igen lægger kajplads til Dannebrog.
Det er kun en lille måneds tid siden, at Kongeskibet sidst lå til kaj i Sønderborg Havn. Det var i tidsrummet fra den 28. juli til den 6. august 2025.

