Årets naturvandring i Oksbøl Skov den 11. juni sætter fokus på næste etape af skovrejsningen, og undervejs fortæller vi om de mange planter og dyr, der allerede har taget området til sig.
Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Skovrejsningen i Oksbøl er ikke alene med til at skabe nye levesteder – den spiller også en vigtig rolle i beskyttelsen af grundvandet i området.
Mødestedet er Hundeskoven i Oksbøl Skov og tidspunktet er kl. 19.
Program
På turen kan du kan høre om:
Fase II der binder by og skov sammen
Status for skovrejsning
Naturlige hegn og digers betydning
Planterne i det åbne land
Fuglelivet i området
Karholm Skov
Planer for plantning af fase II
SPOR – litterære lydvandringer
Naturpark Nordals
Turen foregår i et roligt tempo, så der er tid til både fordybelse og spørgsmål.
Der vil være vand og lidt snacks til turen. Husk passende påklædning til dagen og kom gerne til fods eller på cykel, fordi der er begrænsede muligheder for parkering.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.



