Drømmer du om at gøre en meningsfuld forskel i menneskers liv, samtidig med at du uddanner dig tæt på virkeligheden? Så bliv Digi Tech social- og sundhedsassistentelev, skriver Sønderborg Kommune.
Når du vælger Digi-Tech, når du uddanner dig til social- og sundhedsassistent, får du samme uddannelse af samme varighed som ordinære assistenter.
Og alligevel er Digi Tech noget helt for sig selv. Alle fagene får en digital toning, og der er særligt fokus på velfærds- og læringsteknologi. Du kan se frem til nytænkende måder at lære på og stor frihed til at gå eksperimenterende til værks i løbet af uddannelsen. Du lærer at bevæge dig hjemmevant blandt robotter og digitale hjælpemidler. Du kommer også til at pitche ideer, udtænke digitale løsninger og arbejde innovativt.
Tre grunde til at vælge Digi Tech
Fremtiden venter på dig: Du bliver pioner inden for velfærdsteknologi, og kan være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.
De bedste til teknologi: Under uddannelsen dykker vi ned i den spændende verden af digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der spiller en stor rolle i fremtidens omsorg og pleje. Vi forventer ikke at du er teknologiekspert. Det skal vi nok hjælpe med. Men vi håber, at du har lyst til at gå forrest i at spotte hvor teknologien kan gøre en forskel for mennesker.
Job eller læse videre: Med uddannelsen åbnes dørene til spændende jobmuligheder og muligheden for at videreuddanne dig.
Som social- og sundhedsassistentelev er du sikret en praktikplads og løn under hele uddannelsen.
Du starter på uddannelsens grundforløb i uge 06.
Du skal sende din ansøgning senest 20. januar – og den skal sendes via kommunens hjemmeside.
Læs mere om uddannelsen på SOSU Syds hjemmeside.


