Sønderborg Billard Club har fået nye borde til skomar, som er den gren af billardsporten der er meget fokus på lige nu. Så ud over det traditionelle keglebillard kan der nu også spilles og trænes til skomar-turneringer, hvor der jo hvert år er et stort Skomar-Champ ved juletid.
Der spilles både i DDBU-regi og i en seniorklub med spillere fra SBC, Bov, Aabenraa, Gråsten og Nordals. Seniorkampene spilles en fast ugedag om formiddagen og kampene i DDBU-regi spilles om aftenen fra kl 18, oplyser Sønderborg Billard Club.
De fleste kampe spilles med handicap, så alle har en chance og kan være med fra starten.
Det er også muligt at være medlem og spille uden at deltage i turneringer, ligesom der også er hygge og kaffe i klubben.
Der trænes stor set alle formiddage fra kl 9 til kl 12 samt enkelte aftener. Herudover fungerer klubben som en nøgleklub og det gør, at man som medlem, kan spille på det tidspunkt, der bedst passer i hverdagen. Som noget nyt er der nu også åbent tirsdag aften fra 18.30-21.00.

