Fra søndag den 28. juni kan passagerer tage bussen fra Sønderborg by til lufthavnen. Ruten får på hverdage seks daglige afgange til lufthavnen, der er tilpasset tiderne på de faste flyafgange mellem Sønderborg og København.
På vej til lufthavnen standser bussen blandt andet på Ingolf Nielsens Vej ved Drift og Beredskab. Bybuslinjen får yderligere tre afgange, der ikke kører til lufthavnen, skriver Sønderborg Kommune.
Alle afgange får desuden stop på Kær Vestermark og Center for Verdensmål samt på Kær Bygade.
Buslinjen får nummer 9.



