Nye valgt ind i Kvinde- & Krisecentrets bestyrelse

Nye valgt ind i Kvinde- & Krisecentrets bestyrelse
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

På Kvinde- & Krisecentrets generalforsamling forleden blev Maiken Bang Madsen enstemmigt valgt som ny betyrelsesformand for en periode på to år. Med en baggrund i den finansielle sektor har hun en naturlig forståelse for økonomi, prioritering og governance.

Maiken Bang Madsen har i mange år været projektleder på Jelling Festivallen, hvor hun har stået for samarbejdet mellem alle aktører, både professonelle og frivillige.

“Jeg ønsker oprigtigt at bidrage til en sag, der betyder noget. Som formand, vil jeg skabe retning, stabilitet og et tæt, tillidsfuldt samarbejde mellem fagpersonale og de frivillige, så centret fortsat kan være et trygt sted at være for kvinder og børn i krise”, siger Maiken Bang Madsen i en pressemeddelelse.

“For mig starter ledelse altid med mennesket. Det er mennesker, der får ting til at lykkes og derfor er værdierne fundamentet for den retning, vi sætter. Når ordentlighed, respekt og ansvar er tydelige i måden, vi arbejder på, skaber det både retning og tryghed”, siger hun videre.

Maiken Bang Madsen trak straks i arbejdstøjet og kun to dage efter generalforsamlingen var den nye bestyrelse samlet til konstituering.

Bestyrelsen

Maiken Bang Madsen, formand

Annette Keldorff Stofsky, næstformand

Lena Schrøder, sekretær

Charlotte Wejs, revisor

Gerda Jepsen, bestyrelsesmedlem

Helle Hybjerg Clausen, bestyrelsesmedlem

og Nanna Kastrup, bestyrelsesmedlem

Suppleanter er Rikke Fribo og Tina Lametsch Eskjær

Maiken Bang Madsen. Privat foto

 

 

 

Læs også...  Børnene er i fuld gang i fodboldskolen

GÅET GLIP AF .. ?