Nyt navn fordi Ældrerådet vil ikke forveksles med Ældre Sagen

Nyt navn fordi Ældrerådet vil ikke forveksles med Ældre Sagen
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Ældrerådet har besluttet at ændre navnet til Seniorråd.

Ændringen sker efter et ønske fra rådet for blandt andet at undgå forveksling med frivillige organisationer som Ældre Sagen og for at skærpe rådets funktion som rådgivende organ på seniorområdet.

Det skriver Sønderborg Kommune.

Seniorrådet fortsætter med at have en central rolle i forhold til borgernes indflydelse på kommunens ældrepolitik og skal arbejde med alle forhold, der har betydning for ældre borgere – herunder omsorg og pleje, sundhed, trafik og boligforhold, kultur og miljø.

Navneændringen skal endeligt vedtages i Byrådet.

Ældrerådet

Ældrerådet er et folkevalgt råd, som rådgiver byrådet, og har høringsret i alle kommunale beslutninger, om ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældreområdet Det betyder, at Ældrerådet har direkte indflydelse på, hvordan kommunen planlægger og prioriterer fx pleje, boligforhold og aktiviteter for ældre.

Ældre Sagen

Ældre Sagen derimod er en frivillig interesseorganisation, som man kan melde sig ind i. Den arbejder landsdækkende og lokalt for ældres rettigheder og livskvalitet, og den spiller en vigtig rolle som stemme og fællesskab for mange. Men Ældre Sagen er ikke en del af det kommunale system og har ikke høringsret.

Begge har deres berettigelse – men kun Ældrerådet er valgt af borgerne og har en formel rolle i kommunens beslutningsproces.

Læs også...  Benny Engelbrecht: Det skal handle om kernevelfærden

GÅET GLIP AF .. ?