Forbered dig på en aften med rå energi, svedige riffs og ægte rock’n’roll! Når Udkant og Ballbreaker indtager scenen, er der garanti for højoktan stemning og solid dansk rock, der kan mærkes helt ned i støvlerne.
Det er fra klokken 19:30 den 24. januar i Nordals Idrætscenter musikken spiller – og du kan sikre dig en billet på Olferts Venners hjemmeside.
Udkant leverer den ærlige, hårdtslående rock på dansk – fuld af kant, attitude og fængende tekster, der rammer både hjertet og ølglasset. De er lyden af Danmark uden filter – og med masser af power, skriver Olferts Venner.
Derefter tager Ballbreaker over og blæser taget af salen med deres autentiske hyldest til AC/DC. Med tordnende guitarer, pumpende bas og en sanger, der lyder som selveste Brian Johnson, får du den ægte AC/DC-oplevelse – lige her i Danmark!
Det bliver en aften, hvor der ikke bliver sparet på noget: Hårde riffs, massive trommer, rå vokaler og et publikum, der nægter at stå stille.



