Oplev kunst og natur i former, farver og fordybelse

Oplev kunst og natur i former, farver og fordybelse
Augustiana. Arkivfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Torsdag den 25. september kl 17.00 inviterer Augustiana Kunsthal og NaturStærk til aftentur i Augustenborg.

Mødestedet er Augustiana Kunsthal i Augustenborg, hvor aftenen starter med rundvisning ved kunstfaglige leder Katrine Møller Madsen i to udstillinger i Det Hvide Palæ, skriver NaturStærk.

Foto: NaturStærk

I Lise Tovesdatter Skous udstilling ’A hundred (different) flowers are in full bloom’ tager værkerne udgangspunkt i kunstnerens personlige erfaringer med at have et barn med autisme. I udstillingen Landmarks viser Erik Steffensen en række værker, hvor fotografi og maleri forenes i et nyt æstetisk udtryk. Steffensen henter motiverne i det danske landskab.

Derefter tager vi på en aftentur i skoven, hvor vi går på opdagelse i naturen. Turen er på cirka tre kilometer og undervejs vil der være aktiviteter, som giver en oplevelse af – i fællesskab – at fordybe sig i og sanse naturen.

Turen slutter med et let måltid ved bålet.

I sensommeraftenen går vi tilbage til kunstparken og slutter af ved Det Hvide Palæ ca. kl. 21.30.

Turen gennemføres i al slags vejr med min. 12 og max. 25 deltagere.

Bindende tilmelding senest den 18. september til Anette Uldall på 29449875.

Pris: 50 kroner – og de indbetales til Anette på MobilePay 29449875, når tilmelding er bekræftet. Kontantbetaling er mulig efter nærmere aftale. Beløbet refunderes ikke efter sidste tilmeldingsfrist.

 

 

Læs også...  Nu er idrætshøjskolen igen fyldt med elever

GÅET GLIP AF .. ?