Fredag eftermiddag var der fernisering på store Grønland Projekt og værkerne er lavet af talenterne fra Leonardo-holdet.
“Leonardo-holdet er et blandet hold, hvor deltagerne kommer fra BGK-linjen, Kunstskolens andre kurser samt fra eksempelvis gymnasiet. De unge, som er mellem 15 og 25 år har det tilfælles, at de er talentfulde”, sagde Kunstskoleleder Thomas Lunau til ferniseringen.
Udstillingen Grønland Projekt er lavet efter et ønske fra Leonardo-holdets underviser, Amel Ibrahimovic, som ville tage afsæt i noget aktuelt og USAs interesse for Grønland blev afsættet for udstillingen.
“Vi har researchet Grønlands kultur, kunst, natur, befolkning og også politiske og sociale forhold og omsat det, som vi lærte, til et fælles kunstprojekt”, sagde Amal Ibrahomovic og opfordrede skolens mange gæster til at se sig omkring.
Når Leonardo-holdet udstiller, så trækker udstillingerne altid ret mange gæster – det er ikke blot forældrene, der kommer.
“Det er fordi der er oplevelser at hente”, sagde Thomas Lunau til Nært & Nyt.
Det er åbent i udstillingen på 3. sal i MultiKulturhuset frem til den 12. juni.

