Ornitologisk forening for Als og Sundeved inviterer til rund fødselsdag

Ornitologisk forening for Als og Sundeved inviterer til rund fødselsdag
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Ornitologisk forening for Als og Sundeved blev grundlagt i 1965 af en håndfuld passionerede fuglefolk, og siden da er OAS vokset til over 200 aktive medlemmer og kan fejre hele 60 år med fugle, fællesskab og naturoplevelser.

Skægmejse. Foto: Bjarne Nielsen

Hvert år arrangerer vi 25-30 guidede fugleture, holder masser af inspirerende foredragsaftener i vores lokale på Kasernen i Sønderborg og udgiver medlemsbladet Panurus fire gange årligt, skriver foreningen.

Det store jubilæum markeres med en åben jubilæumsdag lørdag den 27. september kl. 12.00 i foreningslokalet på Kasernen i Sønderborg. Her byder vi på grillpølser og kolde drikke, mens Sønderborgs borgmester Erik Lauritsen holder en festlig jubilæumstale. Derudover kan du opleve et spændende foredrag ved ugleeksperten Klaus Dichmann.

Tag familien med og prøv at lege med et kamera på teleskopstang til at undersøge fuglekasser, se vores nye drone, og få en rundvisning i vores hyggelige foreningslokale.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte formanden direkte eller besøge vores hjemmeside på oasweb.dk for yderligere information om foreningen og dagens program.

Af praktiske grunde er tilmelding nødvendig. Men der er plads til alle. Tilmeld jer senest fredag den 19. september på mailadressen storhornuglelars@icloud.com

 

Læs også...  Fantasy Art Tattoo donerer en tatovering til Park by Mens Cuts Knæk Cancer

GÅET GLIP AF .. ?