Sønderjyllands Kunstskole glæder sig i disse dage til, at det atter bliver tid til at byde nye som gamle kursister velkommen til endnu en sæson i kunstens tegn, når det fra september går løs igen.
På programmet er de velkendte og populære faste tegne- og malehold, men i år har vi bl.a. også Billedkunst for voksne, Croquis, Keramik og Skulptur for de 10-16-årige samt temadage i Collografi.
Det skriver Kunstskolen.
Kurserne udbydes både som faste ugekurser, endags-kurser eller weekendkurser og henvender sig både til børn, unge og voksne, erfarne såvel som lidt øvede og helt nybegyndere.
Tilmelding til den nye sæson har kørt hele sommeren og er således i fuld gang, men man kan nå det endnu. Gå du således med tanker om gerne at ville være mere kreativ – og har du mod på og lyst til at kaste dig ud i en hobby med plads til selvfordybelse og ro, eller måske du trænger til at genopfriske eller udfordre dig selv med nye kunstneriske udfoldelser, så slå til nu og sikr dig en plads på holdet.
Tilmelding foregår på kunstskolens hjemmeside, hvor du finder alle oplysninger om hold, undervisere, betaling og anden praktisk information.
Du er som altid også velkommen til at ringe til os på tlf. 8872 4224 eller kigge forbi kontoret i åbningstiden mandag-fredag kl. 9-14 til en snak – Kunstkolen holder til i MultiKulturhuset ved havnen i Sønderborg.
Læs mere og tilmeld dig på Kunstskolens hjemmeside.


