Torsdag aften var Phillip Faber i Alsion for at fortælle om julens sange og det gjorde han under overskriften: Rør blot ikke ved min gamle jul.
“Vi har allesammen noget, som vi synes, hører julen til og det skal der ikke laves om på. Og vi har nogle sange, som skal med, når vi går rundt om juletræet”, sagde Phillip Faber og fortalte at Glade jul er en af de allermest kendte julesange, som faktsk er tysk..
“Den originale tyske tekst og melodi til salmen, komponeret i 1818 af Franz Xaver Gruber og Joseph Mohr. De lavede den til to sangere, som skulle synge den ved en midnatsgudstjeneste og det skulle de, fordi kirkens orgel havde fået alvorlige skader ved et uvejr. Den blev indspillet på engelsk af Bing Crosby og det er stadig en af de mest solgte singler”, fortalte Phillip Faber.
Han fortalte også, han ikke er i familie med Peter Faber, der skrev Højt for træets grønne top.
“Det er der mange, der tror og det skyldes nok, vi går i samme jakke. Men Peter Faber skrev lejlighedssange og sådan en er Højt for træets grønne top. Den blev sunget på melodien til I en kælder sort som kul og var tænkt til blot at skulle synges hjemme i familien Faber. Et år senere fik den sin egen melodi”.
Der ligger en historie og tanker bag hver eneste af julens sange – og de historier krydrede Phillip Faber aftenen med – og selvfølgelig blev der sunget masser af julens sange og salmer.
“Forskellen på sange og salmer er, at salmer er i salmebogen – og for at komme det, skal der være noget fra evangeliet i dem. Så enkelt er det faktisk”, sagde han og fortalte så, at han også holder af en nyere sang: Holder øje med dig.
“Men den skal synges med kærlig stemme, så man ikke tror, der er stalkernes slagsang. ‘Jeg holder øje med dig’. ‘Det er mig der står herude og banker på’ og det er jo ikke rart”, sagde han og så sang de godt 500 gæster i salen blidt og kærligt med på Holder øje med dig.
Aftenen var både rørende og morsom – og publikum kunne hjem med lidt større viden om julens sange – og på vejen ud fra Alsion var der mulighed for at købe bøger, som Phillip Faber har skrevet og efter scenelyset var slukket kom han ud i foyeren og signerede.


