Politiet er klar med sigtelserne til bilisten der påkørte knallert

Politiet er klar med sigtelserne til bilisten der påkørte knallert
Arkivfoto · af: Bo Bach
112

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Onsdag blev en knallertkører påkørt af en bil på Amtsvejen i Nybøl. En 57-årig mand blev anholdt for påkørslen. Det fortalte Nært & Nyt i går, onsdag.

“Vi løslader den 57-årige mand, som er fra Broager, i løbet af formiddagen, fordi der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle ham”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg torsdag formiddag.

“Vi sigter ham for at bringe en andens liv og førlighed i fare og for at køre fra uheldsstedet. Desuden har vi beslaglagt hans bil, fordi hans kørsel kom ind under paragrafferne om vanvidskørsel”, siger han videre.

Der har været et forudgående forløb, hvor de to har ligget og chikaneret hinanden, og så er det endt med, at personbilen har påkørt knallerten.

Knallertkøreren er stabil og uden for livsfare, men har fået et alvorligt hovedtraume.

 

 

Læs også...  Indbrud i villa

GÅET GLIP AF .. ?