Jessica Cottis en af de mest eftertragtede dirigenter på den internationale scene og arbejder regelmæssigt med orkestre som London Symphony Orchestra, Sydney Symphony Orchestra og Los Angeles Philharmonic. Der er samtidig en prisvindende solist på programmet, når den norske sopran, Hedvig Haugerud, vinder af The Lauritz Melchior International Singing Competition, indtager Koncertsalen Alsion torsdag den 22. januar.
Det fortæller Sønderjyllands Symfoniorkester.
En af aftenens musikalske perler er Richard Strauss’ Vier Letzte Lieder, en samling af fire sange, der står som noget af det mest bevægende i den klassiske sanglitteratur. Værket blev komponeret i Strauss’ sidste leveår og er hans musikalske afsked med livet, fyldt med melankoli, skønhed og forsoning. Med tekster af Hermann Hesse og Joseph von Eichendorff maler sangene et poetisk billede af livets afslutning – fra solnedgangen i ’Im Abendrot’ til den beroligende refleksion i ’September’.
Du finder billetter på Koncertsalen Alsions hjemmeside.



