Pro Musica-koncert byder på både romantik og drama

Pro Musica-koncert byder på både romantik og drama
Klar til Pro Musica. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Søndag den 23. marts kl. 15.00 inviterer musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester til kammermusikkoncert i Koncertsalen Alsion. Koncerten er en del af Pro Musica-serien, hvor orkestrets musikere har mulighed for at udfolde sig som solister såvel som i mindre grupper med valgfrit repertoire.

Og også denne gang er der gratis adgang.

Koncerten tager publikum med på en musikalsk rejse fra begyndelsen af 1700-tallet til starten af 1900-tallet og byder på en blanding af romantik, drama og virtuos barokmusik. Den åbner med Rued Langgaards ’Strygekvartet nr. 2’ fra 1918, der maler et levende billede af naturens kræfter og menneskets følelser. Musikken er fyldt med drama og stormfulde tempi såvel som lyriske melodier og sørgmodighed.

Herefter skrues tiden tilbage til barokken med Pietro Locatellis “Sonata da camera i g-mol, op. 2, nr. 6”, som byder på kontraster mellem eftertænksomhed og livlighed.

Koncerten afsluttes med Giuseppe Tartinis berømte ’Djævlenes trille’, en teknisk krævende sonate, hvor den kendte trille giver værket et næsten dæmonisk præg.

Der vil som altid være mulighed for at købe kaffe og kage i pausen i Café Alsion.

Læs også...  Christianskirken starter et nyt børne- og ungdomskor
Politisk annonce – Enhedslisten
POLITISK REKLAME
Sponseret af Enhedslisten
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?