Rasmus Lyberths sange blev grebet med følelserne

Rasmus Lyberths sange blev grebet med følelserne
Rasmus Lyberth i Rinkenæs Korskirke. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der er gået en uge siden folkBALTICA spillede åbningskoncert i Alsion og nu er det slut med alle koncerterne. Søndag aften spilles der afslutningskoncert i Flensborg og søndag eftermiddag var Rasmus Lyberth i Rinkenæs Korskirke, hvor byrådsmedlem Ingrid Johannsen bød velkommen.

Rasmus Lyberth har siden 1970erne været med til at åbne ørerne for grønlandsk musik hos et publikum langt uden for landets grænser, selv om han som regel synger på sit modersmål.

“En hel uge med folkmusik er ved at være slut og nu skal vi høre Rasmus Lyberth, som er en af Grønlands mest anerkendte musikere”, sagde hun og gav plads til Rasmus Lyberth og han pianist, Kristoffer Jul Reenberg.

“Det er sgu’ pænt af Jer at komme for at høre mig synge – og I forstår ikke en skid. Men det er sådan, at musik er følelser og jeg bruger aldrig mine følelser, når jeg synger, for så kan jeg ikke nå Jer. Jeg bruger Jeres følelser. Det er dét, musikken gør”, sagde Rasmus Lyberth og sang en sang om glæden.

Han fortalte, at han er uddannet sømand.

“Jeg er også uddannet flymekaniker og skuespiller, men jeg har altid levet af at synge. Der er jo penge i lortet”, sagde han og sang igen nogle sange på grønlandsk, so ingen forstod og de fleste kunne mærke.

“Jeg synger ikke sange om Grønland, men om grønlandske tanker. Det er sådan, det er”.

Han fortalte også, at kraften kommer, når vi tror på livet.

“Livet er så fantastisk, når det er følelserne vi bruger – og livet har lært mig, vi ikke kan leve under vand og heller ikke i Paradis. Men vi kan leve her med vores venner og de andre, som vi holder af og betale skat”.

Læs også...   Anne Dorte Michelsen fortæller om meninger, mod og musik

GÅET GLIP AF .. ?