Rasmus Madsen skifter til Sønderjyske Herrehåndbold

Rasmus Madsen skifter til Sønderjyske Herrehåndbold
Fra næste sæson skal Rasmus Madsen have hjemmebane i Skansen. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Sønderjyske Herrehåndbold fortsætter oprustningen frem mod den kommende sæson og kan nu præsentere højre back Rasmus Madsen, der tiltræder på en to-årig kontrakt.

Med Rasmus Madsen får Sønderjyske tilført både kvalitet, fysik og alsidighed, kort sagt en spiller med kant, der kan gøre en forskel i begge ender af banen.

”Rasmus Madsen er en spiller, vi har haft et godt øje til i længere tid, og derfor er vi også utrolig glade for, at det er lykkedes at hente ham til klubben. Han kommer med en stærk fysik, og en stor arbejdsradius, som passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille på”, siger sportsmanager Thomas Mogensen i en pressemeddelelse og han fortsætter:

”Vi er glade for, at vi kan tilføje Rasmus Madsen til næste sæson og dermed få endnu mere bredde og kvalitet ind i truppen. Han er en komplet spiller, der kommer til at styrke os i begge ender af banen, både defensivt med sin fysik og offensivt med sin power i duelspillet. Vi har allerede set hans kvaliteter i Mors/Thy Håndbold, hvor han har vist, at han kan begå sig på højt niveau, og vi er overbeviste om, at han i vores miljø kan tage endnu et skridt i sin udvikling. Samtidig er han en spiller med den rette mentalitet og sult, som passer rigtig godt ind i vores kultur og ambitioner”.

Rasmus Madsen ser frem til næste kapitel i karrieren og skiftet til Sønderjyske Herrehåndbold:

”Valget er faldet på Sønderjyske, fordi det er en klub med klare mål og stærke ambitioner for de kommende sæsoner, noget der passer perfekt til mine egne ambitioner. Med mine kvaliteter håber jeg, at kunne bidrage til holdets udvikling og være med til at etablere klubben i den øverste del af ligaen. Samtidig er det et vigtigt skridt i min karriere, hvor der er gode muligheder for at udvikle mig både sportsligt og personligt. Jeg ser også frem til livet uden for banen, og glæder mig til at flytte til Sønderborg og ikke mindst mærke den opbakning, der er til og omkring holdet”.

Med tilgangen af Rasmus Madsen sender Sønderjyske endnu et klart signal om ambitionerne for fremtiden – både på og uden for banen.

Rasmus Madsen, Pressefoto

Læs også...  Dødt træ blev farvestrålende

GÅET GLIP AF .. ?