Dorthe og Jesper Seeberg, der gennem de seneste 15 år har drevet ejendomsmæglerforretning i Sønderborg, har besluttet sig for også at åbne en butik i Nordborg med et velkendt ansigt som partner og medindehaver.
Butikken slår officielt dørene op 1. oktober, men der modtages allerede nu salgsvurderinger – med udkørsel fra Sønderborgbutikken – mens lokalet på Røde Plads i Nordborg gøres klar til åbningsdagen.
RealMæglerne Seeberg i Sønderborg er efterhånden en veletableret butik i bybilledet, og har gennem de seneste 15 år formidlet et støt stigende antal bolighandler. Efterhånden har de også opbygget et solidt nichemarked med et godt renommé hos tyske boligkøbere. RealMæglerne Sønderborg, har partner Martin Skinner Tolbøl, som også varetager betjeningen af tyske kunder, med ved roret.
Nu udvider ægteparret Seeberg forretningen med en ny butik i Nordborg. Denne gang med en medejer om bord, som får ansvaret for opbygningen og konsolideringen af butikken på Røde Plads.
Der er tale om den 25-årige Ejendomsmægler Morten Borne Søndergaard, som Jesper og Dorthe Seeberg har besluttet at tage med ombord som partner og medindehaver. Han har været ansat i butikken i Sønderborg i tre år, og Jesper og Dorthe Seeberg så allerede fra begyndelsen et stort mæglertalent og potentiale i ham.
“Morten Borne Søndergård startede hos os som praktikant, senere blev han trainee og nu er han fuldbyrdet ejendomsmægler MDE med masser af gå-på-mod og erfaring og suppleret med et unikt lokalkendskab”, fortæller Dorthe Seeberg.
I dag sælges der ca. 130 ejendomme om året fra butikken i Sønderborg, og planen er, at afdelingen i Nordborg også hurtigt skal få godt fat i boligsælgere i nærområdet.
“Nordborg og Guderup ser vi som et marked, der kommer i endnu mere fremdrift, end det allerede er. Blandt andet har tyske familier, der ønsker at bosætte sig i Danmark, fundet ud af, hvor naturskønt der er her i området”, siger Jesper Seeberg.
Han nævner bl.a. Nordals Ferieresort, der åbnede i juni og som forventes at komme til at beskæftige ca. 500 medarbejdere, som en tiltrækningskraft for tilflyttere, der søger fast arbejde.
Derudover er der en stigende interesse for at købe sommerhus i postnummer 6430.
“Det skyldes jo bl.a., at faciliteterne i Nordals Ferieresort også kan benyttes af dagsgæster. Pt. har vi masser af købere i vores Guldkøberkartotek, der venter på det helt rigtige sommerhus i Nordborg. På den måde kan ændringer i fx infrastruktur og etablering af nye arbejdspladser komme til at betyde en hel masse for til- og fraflytningen i et område, og her er Nordborg en succesfortælling, der kun lige er begyndt”, fortæller Jesper Seeberg.
Morten Borne Søndergaard glæder sig til at komme i arbejdstøjet, og han ser frem til at have meget mere ansvar på sine skuldre:
“Det var en enestående mulighed for mig at blive tilbudt at blive medindehaver af en butik med et stort potentielle og i en by med et lokalsamfund, der hilser, hjælper og støtter hinanden. Dorthe og Jesper Seeberg og jeg er overbeviste om, at placeringen af butikken i Nordborg er strategisk rigtig, fordi vores to butikker nu på en god måde dækker hele Sønderborg Kommune. På en måde kan man sige, at kunderne kun betaler ét salær, men at der reelt set er to butikker, som arbejder for et succesfuldt salg”, fortæller han.
Når RealMæglerne Seeberg tager en ny bolig til salg, markedsføres den bl.a. også på en tysk boligplatform, så købere fra både Tyskland og Danmark bliver eksponeret for boligen.
Bag om Morten Borne Søndergaard
Morten Borneg Søndergaard er født og opvokset i Augustenborg og rundet af en opvækst med gode, ordentlige værdier: Der skal ydes, før der kan nydes, og tingene skal gøres ordentligt. Han er vellidt af kolleger og kunder, har en stærk vindermentalitet og et ’drive’ til altid at få bolighandlerne i hus.
Som en del af åbningskampagnen giver RealMæglerne Seeberg ét gavekort á 250 kroner til Café Kjukken, hvis man booker en gratis salgsvurdering inden den 1. november 2025. Gavekortet kan benyttes i både Café Kjukken Sønderborg og Café Kjukken Nordborg.


