I denne uge er der fodboldskoler i flere fodboldklubber og iblandt dem er Sønderborg Boldklub, der har DBU Fodboldskole, hvor flere end 220 børn deler fodboldglæden på banerne ved SFS-hallen.
Magnus på 7 år, der er elev på Ulkebøl Skole spiller nogle gange fodbold i Dybbøl.
“Min far og mor gav mig lov til at være med her, hvor jeg lærer en masse nyt. Sjovest er det, når vi spiller kamp”, siger Magnus til Nært & Nyt.
Den 7-årige Elias fra Fynshav Børneunivers synes også det er sjovt at være i fodboldskole.
“Og så lærer jeg en hel masse”.
Emil fra Hørup Centralskole er 8 år og kan kan godt li’ fodbold.
“Og her på fodboldskolen møder jeg en masse andre og får nye venner”, siger han.
Fodboldskolen havde besøg af Brizze, som er en dygtig spiller, der kan en masse tricks med en bold – og selvfølgelig kunne børnene blive fotograferet sammen med ham og de kunne få autografer.



