Ringriderfesten besøger rideskoler

Ringriderfesten besøger rideskoler
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

For at øge interessen for ringridning, skabe større interesse for sporten og få flere unge ryttere med i fællesskabet, arrangerer Ringriderfesten i Sønderborg ringridning på en række rideskoler.

“Der er ingen begrænsning i alder eller særlige regler for, hvem der må deltage, men vi lægger op til, at særligt ryttere, der er helt nye til ringridning, er meget velkomne. Dermed håber vi også på en del ponyryttere. Ved ringridning i deres egen ridehal kan de få prøvet det af i trygge rammer”, siger Anna Plum fra Ringriderfesten i en pressemeddelelse.

“Der vil være en eller to galger stillet op i rideskolens ridehal – vi tilbyder at komme med den ene, og nogle steder har rideskolerne selv en galge mere – og så afvikles der ringridning i et tempo, hvor alle kan være med, og hvor der er mulighed for at få hjælp fra erfarne ringriderryttere”.

Den 14. marts er der ringridning på Svenstrup Rideskole, den 28. marts Nordborg Rideskole og den 18. april Sundeved Rideskole.

Rideskolerne står for tilmeldingerne.

 

 

Læs også...  Oldtimerløbet gør at flere gader og veje spærres

GÅET GLIP AF .. ?