Ringriderpladsen i Guderup skal gøres festklar

Ringriderpladsen i Guderup skal gøres festklar
Helle Petersen med sin datter. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Mandag aften var en stor del fra Guderup Ringriderforening på arbejde på Ringriderpladsen ved Egen Kirke og i år er det Helle Petersen, der står i spidsen for den lokale ringridning.

“Jeg er ny formand og når jeg takkede ja til posten, så er det fordi, jeg gerne vil have, at Guderup Ringridning fortsætter med at være”, siger Helle Petersen til Nært & Nyt.

“Vi, som er her i dag, vi kender hinanden og det gør det sjovere at rejse telt og tage os af alt det arbejde, som venter i de kommende dage”.

Helle Petersen, havde sin datter med på pladsen og hun glæder sig også til ringridningen og allermest til to ting:

“Jeg synes, det er sjovest at se heste og spise”, siger datteren, der fik travlt med at spille bold med de andre børn på pladsen.

Også ny ritmester

Guderup Ringridning 2026 er første år med Torben Høj som ritmester og han er helt tryg ved at stå med opgaven.

“Jeg har jo redet ringridning i mange år og når vi sørger for gode forhold til ryttere og heste, så kommer det hele til at gå”, siger Torben Høj og tilføjer, at der gerne skal komme mellem 130 og 140 ryttere.

Også en veteran på holdet

Phillip Iwersen kan kaldes for ringriderforeningens veteran og han har været pladsformand siden 2012.

“Vi har en drejebog for Guderup Ringridning og den er fyldt med noteter, så der år for kommer forbedringer. Drejebogen følger vi og så bliver den guld værd, for den, som – med tiden – skal overtage min formandspost”, siger Phillip Iwersen og fortæller, der stadig er ledige pladser til Ringriderfrokosten på fredag.

“Billetterne sælges i Bygma i Guderup”, siger han og tilføjer, der serveres buffet fra Stubbæk Forsamlingshus og Tip Top Partyband og DJ Mitu sørger for musikken.

Se meget mere på Guderup Ringridnings Facebookside.

Ritmester Torben Høj giver en hånd med. Foto: Ole Kæhler

Phillip Iwersen har overblikket. Foto: Ole Kæhler

Læs også...  Fællessang med Kenneth Anker Gars og Benny Engelbrecht

GÅET GLIP AF .. ?