Lørdag aften fik en ung kvinde en fadøl af nogle mænd på Ringriderpladsen og efter at have drukket den, så fik hun det dårligt og blev hjulpet væk af nogle veninder.
“Vi har en mistanke om, der er tale om drugging og vil gerne høre fra vidner, som var ved Visselulle Vinar i Ringriderfestens Streetfood-område lørdag aften ved 23-tiden”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal. Drugging dækker over, at man, uden at vide det, har fået et rusmiddel eller lægemiddel i sin drink.
Chris Thorning Vesterdal fortæller, at kvinden var kommet til stedet med nogle veninder og de satte sig ved et bord, hvor der sad 7-8 mænd, som var danske af udseende og mellem 25 og 30 år. Kvinden blev tilbudt en fadøl af en af mændene – og politiet hører rigtigt gerne om det, hvis der er nogle som ved, hvem de mænd er.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

