Der blev solgt lodder, hvor man kunne vinde et gavekort til Park by Mens Cut, et gavekort til Huset Torré og et til Sønderborg Sommer Revy Show. Der blev også solgt lodder i pausen, så de revygæster, som ikke var til Ladies Night, også kunne være med og vinderne blev trukket fra scenen efter showet.

“Vi i revyen vil rigtigt gerne hjælpe Lena Krag Schmidt med hendes Knæk Cancer, men når hun har sin auktion, er vi desværre ikke i byen, så vi hjælper hende på den her måde”, sagde revydirektør Jeff Schjerlund til Nært & Nyt. Han donerede også halvdelen af omsætningen i revyens bar til formålet. Iøvrigt havde Café Kjukken doneret lækre hapsere til kvinderne.

Lena Kragh Schmidt fortalte kvinderne, der var til Ladies Night inden, der blev ringet ind til revyen, at hun møder mange kræftramte kvinder i sin Lenas Parykker.

“Jeg hjælper dem med parykker og mange gange også med en kop kaffe og en snak. Det berører mig dybt og derfor var jeg med i Stafet for Livet i tre år. Da de flyttede stafetten væk fra Ringriderpladsen, kom jeg på, at jeg ville lave en auktion og spurgte Ole Kæhler, om han ville hjælpe og det sagde han ja til”, sagde Lena Kragh Schmidt.

Christel Leiendecker, som er ny formand i Kræftens Bekæmpelse var også til Ladies Night og hun fortalte, hun var kommet for at bakke op om arrangementet.

Herefter viste frisører fra Park b Mens Cut, hvordan man kan style hår og Huset Torré viste deres smarte tøj.

En revygæst fra København fandt Lena Krag Schmidt lige inden, revyen skulle begynde. Han fortalte, at han ville give hele 5000 kroner til indsamlingen og det gjorde han.

“Jeg har hørt om det store arbejde, som Lena Krag Schmidt gør for kræftramte kvinder og har hørt om hendes auktion”, sagde det glade giver, Finn Krushold, som kommer fra Frederiksberg Varieté, der arbejder målrettet for at nytænke finansiering og udvikling af scenekunst.

I alt kom der 36.000 kroner ind på Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-konto.

Lena Krag Schmidt og Finn Krusholm. Foto: Ole Kæhler

Den 18. juni går flagene på Kegnæshøj til tops. Halvøens ældste borger, Jens Kvist, fylder 100 år.

Jens Kvist er vestjyde og arbejdede som ung som karl på flere gårde.  I 1950 var han på Danebod Højskole i Fynshav og kom senere til at tjene på gården ’E Snej’ i Dybbøl, hvor han fik et godt øje til tjenestepigen Elna, der var barnefødt på Kegnæs.

Jens og Elna blev gift den 24. juli 1954 i Kegnæs Kirke. Året efter hørte de at naboejendommen til svigerforældrene på Kegnæs var til salg. Ejendommen var på 12 tønder land, uden nogen besætning.

Jens og Elna købte ejendommen på Nørre Landevej og de fik to sønner. I de første år var det svært at få den lille ejendom til at løbe rundt. Jens fik derfor en mælketur og kørte mælk til Kegnæs Mejeri. Dengang var der mange køer på Kegnæs og andelsmejeriet havde på et tidspunkt næsten 150 andelshavere.

På Kegnæs Fyr er der en fast bemandet kystudkik, som holder øje med skibstrafikken i Østersøen og indsejlingen til Flensborg Fjord. I forbindelse med Ungarn-krisen i 1956 blev Jens mobiliseret til at møde på Kegnæs Fyr. Den midlertidige ansættelse som udkiksmand ved Kegnæs Fyr blev senere permanent og kom til at vare i 33 år.

I dag er der fortsat udkiksmænd på Kegnæs, Skagen, Hammerodde og ved Drogden Fyr. Trods moderne teknologi, satellitter og radar, så kan et par årvågne øjne stadig noget som teknologien ikke kan.

Jens stoppede som udkiksmand den 31. marts 1990. Samme dag stoppede døgnvagten på fyret, så der kom ingen afløser for ham. På hans sidste arbejdsdag låste han døren på udkiksstationen, smed nøglen ind ad brevsprækken og gik hjem.

Jobbet som udkiksmand var et godt job ved siden af landbruget. Det gav en fast indtægt. I landbruget kunne indtægten være meget svingende. Nu har Jens Kvist fået pension fra fyret i mere end 35 år. Det er vist godt for statsbudgettet, at ikke alle statsansatte tjenestemænd bliver så gamle som Jens.

Jens Kvist har altid været en aktiv mand. Med enestående hjælp af sine sønner har han indtil denne sommer klaret sig selv. Det begynder dog at knibe lidt med synet og hørelsen, men hukommelsen fejler ikke noget.

Med hjælp af en kraftig lup læser Jens Kvist hver dag sin avis. Man må jo følge med i det der sker lokalt og i den store verden.

Hustruen Elna døde i 2022. Indtil for nylig har man kunne se Jens på sin daglige cykeltur og et fast programpunkt har været besøgene på Lokalhistorisk Arkiv på Kegnæs, når der er åbent hus en gang om måneden.

Jens Kvist har altid interesseret sig for historie og er indtil videre det eneste æresmedlem i Kegnæs Lokalhistoriske Forening.

På arkivet har han fået en snak om gamle dage og om de mange mennesker, han har kendt på Kegnæs, men som nu er borte. Arkivet har haft stor nytte af hans viden og gode hukommelse. Og så får man altid god, hjemmebagt kage til kaffen i arkivet. Det tager han gerne med.

Jens Kvist har inviteret familie og venner til at fejre den store dag på Mommark Marina.

“Vi plantede træerne her i Oksbøl Skov i 2018, men der var nogle ‘huller’, som blev plantet til i ’24 efter en jordfordeling. Nu skal vi have udvidet skovområdet op til Karholm Skov”, sagde Inge Gillesberg til Nært & Nyt. Hun er skovrider og har ansvaret for, at det bliver muligt at gå i skov mellem Havnbjerg, Oksbøl og Nordborg.

“På turen kommer vi gennem det område, hvor vi skal i gang med at plante – og det skal vi så snart tilladelserne er der”, sagde hun.

Skovrejsningen i Oksbøl er ikke alene med til at skabe nye levesteder – den spiller også en vigtig rolle i beskyttelsen af grundvandet i området.

Skovrider Inge Gillesberg, Foto: Bo Bach Jensen

Udfordringen er, at udviklingen i Sønderborg er gået hurtigere end omverdenens kendskab til området. Derfor har GOTO Sønderborg sat gang i en omfattende proces for at udvikle en fælles fortælling for området, som alle aktørerne kan bruge, når de kommunikerer om Sønderborgs styrker, muligheder og identitet.

Som led i det arbejde havde GOTO Sønderborg i dag, torsdag, inviteret til en stor workshop på Alsik Hotel & Spa, hvor flere end 70 forskellige aktører var til stede fra områdets virksomheder, kulturinstitutioner, uddannelsesaktører og Sønderborg Kommune.

”Sønderborg har gennemgået en fantastisk udvikling gennem de seneste år. Men hvis vi skal tiltrække flere borgere, studerende, virksomheder og besøgende, er det afgørende, at vi bliver bedre til at fortælle historien om, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Det handler om at styrke området og for alvor få sat Sønderborg på landkortet”, siger GOTO Sønderborg-direktør Tanja Have i en pressemeddelelse.

Et fælles projekt

Arbejdet med Sønderborgs fremtidige varemærke bygger på omfattende analyser, interviews og research. Det er den London-baserede brandingekspert, Clamor Gieske der står bag arbejdet med at skabe Sønderborgs nye fortælling.

”Sønderborg har gjort et helt særligt indtryk på mig. Der er en energi, optimisme og vilje til at skabe udvikling, som jeg meget sjældent har oplevet før. Samtidig har området en række styrkepositioner, som mange andre byer misunder. I Sønderborg handler man fremfor bare at snakke, og det gør det til et utroligt spændende sted at arbejde med strategisk branding”, siger Clamor Gieske fra bureauet Zeitgeist 365.

Et overbevisende varemærke opstår først, når mange mennesker fortæller den samme historie. Derfor er det afgørende, at områdets virksomheder, institutioner, kulturaktører og borgere ser sig selv som en del af den nye fortælling om Sønderborg.

”Det er vigtigt for os at samle aktørerne og få deres perspektiver på, hvad der gør Sønderborg til noget helt særligt, og hvordan vi kan stå stærkere sammen i fremtiden”, siger Tanja Have.

Workshoppen markerer samtidig et vigtigt skridt fra analyse til handling. De mange input skal nu omsættes til konkrete initiativer, og det arbejde kommer minimum til at strække sig over de kommende 6 måneder.

“I Byrådet har vi en klar ambition om at videreudvikle Sønderborg Kommune, fordi vi skal være et sted, hvor flere har lyst til at bo, arbejde og engagere sig. Derfor er det helt centralt, at vi bliver endnu bedre til at fortælle den samlede historie om Sønderborg Kommunes styrker. Med en stærk fælles fortælling kan vi understøtte vores visioner om vækst, bæredygtighed og livskvalitet og samtidig styrke vores position som et attraktivt sted for både borgere, virksomheder, talenter og turister”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Mere end et logo

Ifølge GOTO Sønderborg handler arbejdet langt fra bare om at udvikle et nyt slogan eller et nyt visuelt udtryk. Det handler i høj grad om at skabe nogle billeder i folks bevidsthed om Sønderborg-området.

“Når man siger Skagen, tænker de fleste på kunst, lys og kystliv. Når man siger Klitmøller tænker de fleste på Cold Hawaii og surfing. Den slags billeder opstår ikke af sig selv – de er resultatet af mange års fælles indsats. Sønderborg har også en stærk identitet og nogle helt særlige kvaliteter. Nu handler det om at blive tydeligere omkring, hvem vi er, så flere får øjnene op for alt det, området har at byde på”, siger Tanja Have.

Fakta

Målet er at skabe en tydelig fortælling om hvorfor Sønderborg er særligt attraktiv over for borgere, studerende, virksomheder, iværksættere og besøgende.

Processen skal understøtte visionen om at tiltrække flere borgere til Sønderborg Kommune, så befolkningstallet i 2030 vil være 77.000 – i dag er der lige under 74.000.

Brandingarbejdet bygger på en omfattende research. Blandt andet en lang række interviews med lokale aktører, besøg i området og analyser af Sønderborgs styrkepositioner og konkurrenter.

Den fælles brandidentitet forventes lanceret i løbet af 2026 og skal foldes ud på tværs af kommune, erhvervsliv, kultur, uddannelse og turisme.

Arbejdet sker ved at tage en blok ad gangen, som betyder, at der vil ske interne rokeringer af elever og personale i byggeperioden. Samtidig vil ca. 45 elever fra august blive genhuset på Ahlmann-Skolen. Det drejer sig om elever i indskoling og mellemtrin, som fra starten af august flyttes til nye midlertidige rammer frem til foråret 2027, skriver Sønderborg Kommune.

Årsagen er et brandtilsyn i august 2025, der viste, at skolens bygninger ikke i tilstrækkelig grad understøtter den elevgruppe, der i dag går på skolen – blandt andet fordi flere elever har behov for hjælpemidler og ekstra støtte i hverdagen. Kløver-Skolen kan fortsat have elever på matriklen, da der udarbejdet en ny brandinstruks, ABA-alarmer er installeret, og alle påbud fra brandtilsynet i efteråret 2025 er håndteret.

Løsningen er valgt for at sikre både tryghed og gode læringsforhold under hele renoveringen.

”Der bliver taget størst muligt hensyn til elevernes hverdag. Men det er helt afgørende, at vi har trygge og sikre rammer for vores elever. Derfor sætter vi nu gang i en nødvendig opgradering af brandsikkerheden på Kløver-Skolen, så skolen lever op til de krav, der stilles”, siger Jesper Smaling, formand for Børn, Skole og Familieudvalget.

Faciliteterne på Ahlmann-Skolen til genhusningen af en gruppe elever opfylder de nødvendige krav.

”Der er lagt vægt på at finde en løsning, hvor eleverne fortsat har gode rammer i hverdagen, der giver gode muligheder for både undervisning og trivsel. På Ahlmann-Skolen er der både store lokaler, grupperum og gode udeområder, som understøtter elevernes behov”, siger næstformand Susanne Blegvad Posselt.

Medarbejdere, skolebestyrelse og forældre er orienteret om planen, og kommunen vil løbende informere om processen frem mod færdiggørelsen i foråret 2027.

Behovs- og mulighedsanalyse for Kløver-Skolen

Børn, Skole og Familieudvalget sætter samtidig arbejdet med en behovs- og mulighedsanalyse af Kløver-Skolen i gang.

Kløver-Skolen er i dag placeret på to matrikler, og der er i forbindelse med arbejdet med blandt andet brand- og flugtvejsforhold identificeret behov for at se bredere på skolens samlede rammer.

Analysen skal danne et solidt og helhedsorienteret grundlag for de fremtidige rammer for Kløver-Skolen, så specialskolen lever op til fysiske rammer, læringsmiljøer og organisering samt afdække fremtidige behov og muligheder – herunder også samspillet med det øvrige specialområde i kommunen.

For at sikre en smidig afvikling af trafikken – og at der hele tiden er muligheder for, at redningskøretøjer har fri passage, så er det vigtigt, at du som bilist er opmærksom på hvor, og hvordan du parkerer.

I Nordborg centrum må der kun parkeres, hvor det er angivet med båse eller skilte. Uanset hvor du parkerer, så vær sikker på, at der er fri passage for ambulancer, brandbiler, politibiler og lignende under musikfestivalen. Er der ikke det, så vil bilen blive fjernet for bilejerens regning.

På baggrund af nogle uheldige situationer fra tidligere år, hvor der ikke var fri passage for redningskøretøjer, vil Sønderborg Kommune holde øje med parkeringen af biler i Nordborg centrum under hele musikfestivalen.

Brug parkeringsområder

Nord-Als Musikfestival henviser festivalgæsterne til parkeringsområder ved indkørslen til Nordborg. Der er fri parkering ved Nordals Idrætscenter samt på Borgmester Blomgrens Plads.

Parkeringsområderne vil være tydeligt skiltet og er let tilgængelige for biler.

Herfra er der ca. 1 kilometer til fods til festivalområdet.

Busser

Festivalgæster kan med fordel også benytte offentlig transport og så har Nord-Als Musikfestival arrangeret festivalbusser, som man kan se mere om på festivalens facebookside.

Det løses, ved at fjerne rørunderføringen, så vandløbet bliver åbent. Samtidig anlægges der en ny træbro over bækken, så borgerne stadig kan benytte naturstien mellem klubhuset, boldbanerne og friskolen.

Ved samme lejlighed laves lidt forbedringer af vandløbet til gavn for vandløbets generelle tilstand.

Stien vil være spærret, mens arbejdet forgår.

Navnet på det fornemme fartøj er O3, tidligere kendt som Project Shackleton. Den lille herskabsjolle er 109 meter fra stævn til agter, og skroget er forstærket, så den kan sejle i isfyldte arktiske farvande.

Den store luksusyacht har plads til 20 gæster, som kan bo i luksuriøse omgivelser i de 10 suiter ombord. Yachten er også udstyret med dansegulv, sauna, spa og egen skønhedssalon.

O3 er desuden udstyret med en beachclub — en form for lounge bagerst i skibet, helt nede ved vandet. Her kan gæsterne gå direkte ned til vandet, bade, sejle jetski eller sidde med en drink få meter over havoverfladen. På en 109 meter Lürssen-yacht som O3 kan den slags områder ofte være på størrelse med en mindre lejlighed.

Hvis man vil købe luksusyachten, skal man have det store kreditkort op af lommen. Det anslås, at yachten koster omkring 350 millioner dollars, hvilket svarer til godt og vel 2,4 milliarder danske kroner.

Hvad angår ejerskabet, er der ikke meldt officielt ud, hvem ejeren er, men ifølge flere yachtmedier skulle det være den sovjetfødte britisk-amerikanske milliardær Len Blavatnik. Hans formue stammer blandt andet fra aluminium-, mine- og olieinvesteringer efter Sovjetunionens fald. Han er i dag især kendt som hovedaktionær i Warner Music Group.

Manden er så rig, at Forbes tidligere har placeret ham som nummer 75 på listen over verdens milliardærer. Hans formue anslås til omkring 26–27 milliarder dollars, eller godt 170 milliarder danske kroner.

Efter spisningen blev Pink Cup-vinderne kaldt frem og de fire bedste i hver række fik en præmie.

D-rækken

Hilde Christiansen

Sonny Bak

Annegrethe Duus

Kirsten I Karlsen

C-rækken

Nicolai Skau Meineche

Morten Snerling

Søren Krause Andersen

Mie Abild

B-rækken

Jeanette Meineche

Daniel Poltan

Pia M. Ribel

Mogens Jessen

A-rækken

John Senger

Jonas Richter Thomsen

Bjarne Jensen

Palle Finmann

Den 26. juli spiller Storm Dixieland Band.

Den 16. august spiller Rainy City Stompers.

Der er kun 146 pladser på hver sejlads, så det er en god idé at sikre sig en billet på jazzklubbens hjemmeside – og med i prisen er to stykker smørrebrød, en øl og en snaps, skriver New Orleans Jazz Sønderborg.

Foreningen byder i øvrigt på gratis Cityjazz i morgen, lørdag, hvor Dixie for You spiller på Rønhaveplads mellem klokken 11 og 14.