Et nyt partnerskab er ved at afdække mulighederne for at oprette serviceuddannelser inden for hotel-, restaurations- og turismebranchen i Sønderborg. Partnerskabet består af Hotel- og Restaurantskolen i Valby, EUC Syd, lokale virksomheder samt Sønderborg Kommune, og målet er at der lokalt kommer uddannelser, som matcher erhvervslivets behov i Sønderjylland for rekruttering – og styrker Sønderborg som uddannelsesby.
At der er et reelt behov for især uddannede kokke og tjenere har vist sig i dialogen mellem kommune og lokale virksomheder.
“Samarbejdet er i god gænge og vi fortsætter, fordi det er afgørende, vi får uddannede mennesker i vores restauranter, på hotellerne, ja i turistbranchen”, sagde borgmester Erik Lauritzen på et pressemøde på Hotel Sønderborg Strand i dag, fredag.
“Sønderborg skal være stedet, hvor man tager hen for at uddanne sig på højt internationalt niveau”, sagde han og tilføjede, at der satses på at få 200 elever”.
“Vi glæder os til at være med til at arbejde videre på muligheden for en ungdomsuddannelse, efteruddannelser og kurser til branchen”, sagde Søren Kristensen fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby, der siden 1922 uddannet kokke, tjenere og andre elever til hotel- og restaurationsbranchen.
“De unge mennesker skal ikke bare læse, men bruge deres sanser”.
Direktør Dan Zielke fra EUC Syd fortalte, at EUC Syd fortalte, at han er med på den agenda.
250.000 unge mennesker er på vej ind i erhvervslivet og 400.000 er på vej og det regnestykke kan man lige tænke lidt over – og vi ved noget om det at lave erhvervsuddannelser, vi mangler bare råvaren, de unge mennesker”, sagde han.
“Så vi skal ud og sælge uddannelsesmuligheden til de unge og finde nye veje til at rekruttere”.
Søren Kristensen fra Hotel- og Restaurationsskolen sagde, at der skal ses på, hvordan der kommer elever til uddannelserne i Sønderborg. Vi skal se på det lokalt, nationalt og internationalt.
“Og der er gode muligheder for at hente unge fra andre lande, hvor der ikke er så gode uddannelses-. og jobmuligheder. Og vi ved af erfaring, at mange af dem bliver her, når de er færdiguddannede”, sagde Dan Zielke fra EUC Syd.
“Skal det her lykkes, så skal lokale restauranter, hoteller og andre gå med i det – og i Sønderborg er vi heldigvis gode til partnerskaber og til at stå sammen”, sagde borgmesteren og tilføjede, at i næste uge skal Økonomiudvalget godkende en investering på en million kroner til næste fase i udviklingsarbejdet.


