Sergenten får besøg af kokken Umut Sakarya

Sergenten får besøg af kokken Umut Sakarya
Umut Sakarya. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Kom med til Alsik & Kokkevennerne lørdag den 21. februar, hvor Sergenten igen samler passionerede kokke og madglade gæster til en helt særlig oplevelse, hvor fællesskab og smagsoplevelser er i centrum.

Denne gang får Alsiks gastronomiske leder, Mette Gassner, besøg af kokken Umut Sakarya og Børsens gastronomiske redaktør, Ole Troelsø.

Glæd dig til en aften med en udsøgt fire-retters menu med tilhørende vinmenu samt efterfølgende kaffe eller te med sødt og Petit Four, skabt i fællesskab af Mette Gassner og hendes kokkevenner, skriver Sergenten. Under middagen kan du møde kokkene og menneskerne bag retterne, høre historierne om råvarerne og mærke stemningen, når mad, mennesker og gode fortællinger smelter sammen.

Umut Sakarya

Umut Sakarya er en kendt kok født i Tyrkiet og bosat i Danmark. Umut Sakarya er kendt fra en række tv-programmer. I 2015 blev han vinder af “Masterchef – Mig og min kok” sammen med René Dif fra bandet Aqua.

I årene herefter åbnede Umut Sakarya flere succesrige spisesteder med klassisk dansk mad, som alle blev lukket i 2022. Umut Sakarya har en YouTube-kanal om madlavning og en Instagram-profil med mange følgere.

Ole Troelsø

Ole Troelsø er gastronomi-redaktør på Børsen, hvor han har anmeldt over 1.000 restauranter.

Han gik i lære som kok i 1979, men forlod branchen i 1983 for at forfølge andre mål i tilværelsen, men madlavning forblev en hobby.

Han begyndte på Journalisthøjskolen i 1996 og kom i 1997 i praktik på Dagbladet Børsen, hvor han har skrevet lige siden. Han har siden 2001 været gastronomiredaktør, restaurantanmelder og vinskribent.

Tilmelding via Dinnerbooking.

Læs også...  VVS-Eksperten lukker alle sine fysiske butikker

GÅET GLIP AF .. ?