Den 24. januar kl. 18.00 bliver Hotel Alsiks eventsted, Sergenten, centrum for en aften, hvor garnet gløder, grinene ruller, og både små og store pinde får frit spil. Christine Feldthaus og Lærke Bagger er tilbage med deres kultfænomen, Strik & Drik, som år efter år fylder salen til bristepunktet, skriver Hotel Alsik.
Denne gang er alt skruet op: Større, vildere og sjovere, med nye rør, strammere masker og uforudsigelige indfald, som kun Feldthaus og Bagger kan levere. Publikum kan forvente et sprudlende miks af knuder, garn, grin, svinere, sandheder, løssluppenhed og ægte hemmeligheder, når de to strikke- og sludreguruer folder sig ud.
Der bliver improviseret, eksperimenteret og kørt næsten uden opskrift – for som duoen siger:
“En stram kantmaske skal der til, men resten tager vi, som det kommer”.
Du tror måske, du ved, hvad der skal ske… men du har ingen idé!
Billetter koster 350 kroner og sælges på sergenten.dk, hvor der også er mulighed for også at købe poke bowls til eventet.
Der tilbydes tre slags Poke bowls, som kan købes sammen med din billet:
Teriyaki marineret ørred med sesam
Gråstenkylling med lime
Vegetarisk


