Skal du stå i spidsen for Landsstævnet 2029?

Skal du stå i spidsen for Landsstævnet 2029?
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Sønderborg bliver centrum for Danmarks største idrætsfestival i 2029 med flere end 22.000 deltagere, tusindvis af frivillige og besøgende.

Sønderborg Kommune og DGI er i gang med at skabe fire dages folkefest fyldt med idræt og fællesskaber – og nu søger Sønderborg Kommune nu en erfaren og ambitiøs projektchef, der skal stå i spidsen for arbejdet med en af landets største idrætsbegivenheder i 2029.

Projektchefen får det overordnede ansvar for Sønderborg Kommunes planlægning og afvikling af Landsstævnet i tæt samarbejde med DGIs eventchef. Den nye projektchef skal opbygge et landsstævnesekretariat og koordinere arbejdet på tværs af kommunens forvaltninger og politiske udvalg.

Inden udgangen af 2026 forventes projektchefen at have indgået en konkret aftale mellem Sønderborg Kommune og DGI. Aftalen skal fastlægge økonomi, organisation, milepæle og de strategiske mål for Landsstævnet 2029

Der er ansøgningsfrist den 15. marts og forventet tiltrædelse den 1. maj.

Læs stillingsopslaget på kommunens hjemmeside.

Læs også...  Stort brydestævne i Humlehøjhallen

GÅET GLIP AF .. ?