Den 23. oktober har Lena Krag Schmidt Knæk Cancer-auktion i Park By Mens Cut på Rådhustorvet, hvor der blandt meget andet skal bydes på et par flotte Sketchers, som er doneret af Jutta Sko.
“Der er et hjerte på skoene og det synes jeg passer fint til din auktion”, sagde Lars Eskildsen fra Jutta Sko til Lena Krag Schmidt, som mødte op i butikken på Perlegade for at hente donationen.
“Du gør en rigtig stor indsats og det vil vi gerne støtte op om – og vi gør det med hjertet”, sagde Lars Eskildsen.
Hvis du vil bidrage med en donation til Knæk Cancer-auktionen eller salonens Knæk Cancer-tombola, så kan du sende en mail til lenakragschmidt@gmail.com
Hver en krone tæller i kampen mod kræft – og du kan bidrage med et beløb via MobilePay:6496SQ

