Slagter Nielsen ramt af en medaljeregn

Slagter Nielsen ramt af en medaljeregn
Slagter Nielsen. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Første søndag i oktober stod ekstra meget i slagterfagets tegn hos Danske Slagtermestre i Odense. Her skulle der dystes i første runde i konkurrencen om ’Danmarks Bedste’ i kategorierne: Spegepølse i kunsttarm, spegepølse i naturtarm, leverpostej, snackpølse, flæskesvær, grillpølser – alm. frankfurter/ wienerpølser og grillpølser – forskellige smagskombinationer. Alle gode og gedigne produkter i enhver slagterforretning skriver fødevaredanmark.

En af dagens helt store vindere var Slagter Nielsen, som høstede hele 17 medaljer for deres produkter ved konkurrencen. Overordnet blev det til 9 guld, 6 sølv og 2 bronze. Især i alm. frankfurter/ wienerpølse kategorien, viste Slagter Nielsen sig at have styr på sit kram. Her blev der høstet 3 ud af 4 guldmedaljer hjem, hvoraf to af wienerpølserne gik videre til anden runde i DM i slagterhåndværk.

Medaljeregnen

Leverpostej:

Leverpostej – GULD

Leverpostej – GULD

Leverpostej – GULD

Leverpostej – GULD

Snackpølse:

Peberbidder – SØLV

Peberbidder – BRONZE

Peberbidder – BRONZE

Frankfurter/Wienerpølse:

Wienerpølse – SØLV

Wienerpølse – GULD

Wienerpølse – GULD

Wienerpølse – SØLV

Wienerpølse – GULD

Grillpølser:

Ringridder – GULD

Ringridder – GULD

Ringridder – SØLV

Ringridder – SØLV

Ringridder – SØLV

DM i slagterhåndværk

Til at vurdere de knap 500 tilmeldte produkter var otte nøje udvalgte dommere inden for slagterfaget. De skulle i løbet af dagen se, lugte og smage på de indsendte produkter. Efter en spændende dag fyldt med lækre og innovative produkter, kunne dommerne til sidst udpege i alt 35 vinderprodukter fordelt ud på de fem produktkategorier.

De 35 produkter skal hernæst dyste ved finalen på Foodexpo 2026.

’Danmarks Bedste’

Slagtere, som har indsendt produkter til konkurrencen, dyster om at blive ’Danmarks Bedste’ i kategorierne: Spegepølse i kunsttarm, spegepølse i naturtarm, leverpostej, snackpølser, flæskesvær, grillpølser – alm. frankfurter/ wienerpølser og grillpølser – forskellige smagskombinationer. En konkurrence inddelt i to runder – første runde blev holdt den 5. oktober, hvor fem produkter i hver af de syv kategorier, går videre til anden og sidste runde.

Finalen holdes søndag den 22 marts 2026 på fødevaremessen Foodexpo, hvor produkterne vil blive live-bedømt af et fagligt dommerteam. Samme aften vil vinderne blive kåret ved et privat arrangement.

Ved første runde kunne produkterne modtage bronze, sølv eller guld – eller falde uden for medaljerækken. Alle produkter med guldmedaljer var med i opløbet om en finaleplads, men der var kun plads til fem produkter. Et produkt kan altså godt have fået en guldmedalje uden at være kvalificeret til finalen.

Læs også...  Fantastisk sæson for Cykelfærgen

GÅET GLIP AF .. ?