Den 23. oktober er der Knæk Cancer-auktion i Park by Mens Cut på Rådhustorvet og når gæsterne kommer til auktionen, så bliver de budt på lidt lækkert at spise og det er Sønderborg Catering, der er sponsor på maden.
“I snart 10 år har vi stået for frokostordninger til virksomheder og nogle steder står vi for kantinedriften. Dengang jeg startede, havde jeg et mål om at levere bedre frokoster end det, som man så rundt omkring og vi gør os umage med at levere god kvalitet”, siger ejeren, Adis Velic til Nært & Nyt.
Klarer også store arrangementer
Sønderborg Catering leverer også mad til større arrangementer og nogle eksempler er Kultur i Syds Tour de Syd og Lucas Graham-koncerten.
“Vi stod også for en fem-retter menu til Danfoss’ store personalefest med 5.200 gæster”, siger Adis Velic.
Han fortæller videre, at private selvfølgelig også kan bestille mad til deres fester.
“Vi leverer gerne til fester og sammenkomster – og vores kunder kan være helt sikre på, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten. Hverken til fester, arrangementer eller frokostordninger”.
Det koster 225 kroner at komme indenfor til Park by Mens Cut Knæk Cancer-auktion – og prisen er inklusiv dejlig mad fra Sønderborg Catering og vin.
Billetterne sælges i salonen på Rådhustorvet.



