Sønderborgs tidligere sundhedschef er nu afdelingschef på Sygehus Sønderjylland

Sønderborgs tidligere sundhedschef er nu afdelingschef på Sygehus Sønderjylland
Michael Skriver Hansen er begyndt i sit nye job. Pressefoto · af: Region Syddanmark

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Sønderborgs tidligere sundhedschef, Michael Skriver Hansen, er den 1. oktober tiltrådt som afdelingschef for den nyoprettede stab Sundhedspolitik og –Strategi på Sygehus Sønderjylland. Han vender dermed tilbage til sygehuset, hvor han tidligere har været kvalitetschef i knap 13 år.

Det skriver Sygehus Sønderjylland i en pressemeddelelse.

I sin nye rolle får han ansvar for den strategiske udvikling af sygehusets sundhedspolitik, understøttelsen af sundhedsrådenes arbejde, styrkelsen af det tværsektorielle samarbejde samt ledelsen af sygehusets kommunikationsafdeling.

I Sønderborg Kommune har Michael Skriver gennem de seneste 11 år har haft en række ledende stillinger – blandt andet som chef for Sygeplejen, Sundhedsområdet og Ungeområdet samt som konstitueret direktør for Børn, Uddannelse og Sundhed. Her har han bl.a. spillet en central rolle i arbejdet med at sikre god lægedækning gennem sundhedshuse med geografisk spredning i kommunen.

Han vender dermed tilbage til Sygehus Sønderjylland, hvor han tidligere har arbejdet i knap 13 år som kvalitetschef.

”Jeg glæder mig til at bidrage til udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Jeg kommer med både erfaring og energi – og en stærk ambition om at skabe værdi for mennesker”, siger Michael Skriver Hansen, som bliver boende i Broager.

 

Læs også...  Søger forpagter til Ahlmannparkens cafeteria
Politisk annonce – Enhedslisten
POLITISK REKLAME
Sponseret af Enhedslisten
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?