Sønderborgspejdere inspirerede politikere fra 60 kommuner

Sønderborgspejdere inspirerede politikere fra 60 kommuner
Sønderborg-spejdere havde ordet på Borgmestermødet. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Spejderne på spejdernes lejr har tirsdag haft besøg af 60 borgmestre, viceborgmestre eller udvalgsformænd fra 60 af landets 98 kommuner. De besøgte deres spejdere fra kommunen, talte med ledere og spejdere, blev vist rundt på lejren og spiste frokost med spejderne fra deres lokalområde.

Det skriver Sønderborg-spejdernes fælles pressekvinde, Tina Ensted, til Nært & Nyt.

Desværre var der ikke nogen byrådspolitikere fra Sønderborg Kommune på Spejdernes lejr. Til gengæld havde fem unge spejdere fra Sønderborg en vigtig rolle på en efterfølgende borgmesterkonference.

På konferencen fortalte spejderne fra forskellige spejdergrupper i Sønderborg Kommune om deres arbejde med demokrati, dannelse og deres vælgermøde op til byrådsvalget sidste år.

Spejderne kunne fortælle om, hvordan politikerne med fordel kan inddrage unge og blive inspireret af unge, hvis emnerne er relevante og vigtige for de unge i kommunen.

Sønderborg-spejdere inspirerede borgmester og udvalgsformænd. Privat foto

Læs også...  Hertugernes Augustenborg - et stort kulturhistorisk projekt

GÅET GLIP AF .. ?