Endnu en fabelagtig eftermiddag med nogle af Danmarks bedste solister venter. Pernille Schrøder, Jan Schou og Nicolaj Majland er i gang med at planlægge en fabelagtig time med jazz og revy.
Café Alsion tilbyder salg af en frokostplatte, kaffe og kage. Det kan være en god idé at bestille på forhånd, fordi pladserne hurtigt fyldes.
Der er som altid fri entré til koncerten, der foregår lørdag den 13. september klokken 14 til 15. Pladserne indtages efter princippet først til mølle. Solisterier tiltrækker altid hundredvis af mennesker. Så vil man være sikker på en god plads, bør man komme i god tid.
Solisterier er et samarbejde mellem Dansk Solistforbund, Koncertsalen Alsion, Cafe Alsion og Sønderborg Kommune.
Dette efterår er særligt, er der hele tre gange med Solisterier. De næste i rækken er Familie-Solisterier 11. oktober med den tv-kendte bugtaler Peter Nørgaard samt November-Solisterier med pianisterne Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig.
Læs mere om Solisterier på Koncertsalens hjemmeside – og bestil frokost på Café Alsions side.


