SONFOR har orden i penalhuset

SONFOR har orden i penalhuset
Borgmesteren repræsenterede SONFORs ejere. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der var 8-10 forbrugere tilstede, da SONFOR i dag, tirsdag, havde generalforsamling i farverihallen på EUC Syd og ejeren, som er Sønderborg Kommune, var repræsenteret af borgmester Erik Lauritzen.

“I beretningen tager jeg afsæt i direktionens ord, som er, at revisionen, Deloitte, har godkendte regnskabet og revisionen siger, der er styr på penalhuset. SONFOR har en velkonsolideret økonomi, hvor der vises rettidig omhu”, sagde bestyrelsesformand Kjeld Stærk.

“SONFORs vigtigste opgave er forsyningssikkerhed og leverer vi for eksempel ikke vand til kunderne, kommer der ikke penge ind og så går SONFOR konkurs. I SONFOR er der flere selskaber, som  ligger under SONFOR Holding og reglerne siger, der skal være vandtætte skodder mellem selskaberne. Vi kan ikke flytte penge fra vand over til varme”, sagde han videre.

Fusion mellem varmeselskaber

Lige for tiden er der gang i en forundersøgelse, som skal vise, om det vil give mening for SONFOR Varme at slå sig sammen med Sønderborg Varme.

“Når den undersøgelse er færdig, så skal kunderne i de to selskaber sige ja eller nej til, der arbejdes videre med en fusionsundersøgelse: Først når den er færdig, så skal selskabernes kunder sige ja eller nej til en sammenlægning”, sagde Kjeld Stærk. Han kom også ind på varmetaksterne i SONFOR Varme.

“Og der har vi bestemt ikke at sende penge retur til kunderne, fordi det 14,6 sparede millioner er fra en låneomlægning og ikke penge, som ligger i kassen. På sigt får kunderne dem gennem lavere takster”.

På vegne af ejerne sagde borgmester Erik Lauritzen tak for en god beretning:

“Det ser ud til, bestyrelsen er godt i gang og det går godt. Det eneste jeg vil efterlyse er, at SONFOR er en vigtig del af ProjectZero, den grønne omstilling, men det er jo ikke til at have det hele med i beretningen”, sagde borgmesteren.

Efter generalforsamlingen sagde SONFOR-direktør Susanne Pagh til Nært & Nyt:

“Jeg synes, det vigtige budskab er, vi har styr på pengene, der er orden i penalhuset”.

Kjeld Stærk aflagde beretning. Foto: Ole Kæhler

 

Læs også...  Torve-Hallen flytter og der søges forpagter til et nyt spisested

GÅET GLIP AF .. ?