Sorggrupperne for børn og unge fik penge fra Inner Wheels

Sorggrupperne for børn og unge fik penge fra Inner Wheels
Inner Wheels støtter Sorgggrupperne. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

På Sønderborg Inner Wheels generalforsamling fik Sorggrupperne for børn og unge i Sønderborg en donation på 5.000 kroner og pengene skal bruges til at give børnene i sorggrupperne nogle gode oplevelser.

En sorggruppe er et tilbud til børn/unge mellem 6-18 år, der skal miste eller har oplevet at miste en forælder eller søskende eller anden nær omsorgsperson, skriver Inner Wheels.

Barnet – eller den unge – kan deltage i sorggruppen, når det er klar til det. Nogle børn og unge kan have brug for at starte i sorggruppeforløb inden dødsfald, andre starter kort tid efter, mens andre først oplever behovet efter flere måneder eller år.

I sorggruppen bliver der blandt andet talt om sorgens mange følelser, om at ingen sørger ens, om at holde af, om at miste, om livet og døden, om omverdenens reaktioner, om fremtiden og om meget andet.

Der er et ønske om, at ingen børn og unge skal stå alene med deres sorg.

Læs også...  Inner Wheel gav en donation til Kvinde- og Krisecentret

GÅET GLIP AF .. ?