Sønderjyske-spillerne glæder sig til kampen mod Flensburg-Handewitt

Sønderjyske-spillerne glæder sig til kampen mod Flensburg-Handewitt
Torsdag blev der igen trænet for fuld damp. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Håndboldspillerne hos Sønderjyske Herrehåndbold har trænet intenst i godt en uge og er helt klar til et brag af en kamp i morgen, lørdag, når Flensburg-Handewitt kommer på besøg i Sydjysk Sparekasse Skansen.

“Det er altid en oplevelse at stå overfor et hold, som er så stærkt – og det er især spændende for vores unge spillere, der drømmer om at komme til at spille i den tyske liga, så selvfølgelig glæder spillerne sig til kampen”, siger sportschef Jacob Bagersted til Nært & Nyt.

Der er stadig billetter, så du kan få en plads på lægterne og blive en del af den fantastiske stemning, der kommer i hallen lørdag fra klokken 18:30, når Sønderjyskes håndboldherrer spiller mod flere verdensstjerner. Billetterne finder du på Sønderjyske Herrehåndbolds hjemmeside.

“Og forleden vandt vi 31-24 i en træningskamp mod Tønder, så alting tegner godt. Det gør kampen mod Flensburg-Handewitt endnu mere spændende”, siger sportschefen.

Håndboldklubbens erhvervsklub er også klar

“Det bliver fantastisk at se de danske verdensstjerner fra det tyske hold i hallen”, siger Helge Larsen til Nært & Nyt. Han er formand for Erhvervsklubben, som samles inden kampen fløjtes i gang.

“Erhvervsklubmedlemmerne kommer til at høre, hvad sportscheferne fra begge klubber har på hjerte og så er der interviews med et par af Flensburg-Handewitts verdensstjerner og det er jo de danske landsholdsspillere”.

Sportschef Jacob Bagersted følger træningen. Foto: Ole Kæhler

 

Læs også...  Breckling Bogcafé tog fat på kærligheden

GÅET GLIP AF .. ?