Den 15. august 2026 klokken 10.00-16.00 er der Levende Stenalder hos Jørgen Riecks Arkæologiske Samling i Svenstrup.
Vi får besøg af mennesker, der har stor erfaring, og som vil vise os hvordan stenalderens redskaber blev fremstillet og brugt. Stenalderfolkene har tidligere deltaget i levendegørelsen på Hjerl Hedes stenalderboplads, og er simpelthen passionerede ’stenaldermennesker – og eksempelvis er deres dragter rekonstruktioner af dragter fra stenalderen, skriver de frivillige fra Jørgen Riecks Arkæologiske Samling.
Der vil også være aktiviteter særligt rettet mod børn.
Vi håber på mange gæster, der vil få en stor oplevelse og få mulighed for at få mere viden om stenalderen. Aktiviteterne i forbindelse med arrangementet, og adgangen til vores enorme stensamling er unik. Vi opfordrer alle til at komme og være med.
Arrangementet støttes af LINAK A/S


