Stig og Vennerne på scenen i Alsion

Stig og Vennerne på scenen i Alsion
Stig og Vennerne. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Danske Seniorer havde inviteret til koncert i dag, lørdag, i Koncertsalen Alsion og det var Stig og Vennerne, som stod for musikken, som var en række af Bamses mange hits.

“Dem, som jeg har med på scenen, de har spillet sammen med Bamse i Bamses Venner og lad os for en god ordens skyld lige slå fast, at jeg er ikke Bamse. Han var helt unik”, sagde Stig Rossen til de godt 200 mennesker, som havde fundet en plads i koncertsalen.

“Vi vil hylde Flemming Bamse Jørgensen og den bedste måde at gøre det på, det er ved at spille nogle af hans mange sange. Vi går det akustisk og derfor sidder vi ned. Bamse holdt også selv af at spille akustisk, fordi det gjorde, at teksterne kom mere til deres ret – og så kunne de jo have deres grej med i et tog, hvis de ville det”.

Blandt sangene var også den, som musikerne kalder Bagersangen.

“Den kendte jeg ikke, men det viste sig at være ‘Jeg elsker kun dig”, sagde Stig Rossen, der sang, så Bamses sange kom til deres ret.

Læs også...  Oplæg om kunstig intelligens - og så en spændende håndboldkamp

GÅET GLIP AF .. ?