Det skal et sublimt hotelophold for to under hammeren på Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion i Park by Mens Cut den 23. oktober.
“Det er Dyvig Badehotel, som giver den flotte donation”, siger Lena Krag Schmidt til Nært & Nyt og den glade køber kan tage ægtefællen eller kæresten med på badehotellet og nyde en udsøgt middag med otte retter og dertil udvalgte vine.
Efter at have overnattet i et værelse med havudsigt, så bydes der på morgenmad de lux med specialiteter fra Als.
Det ikoniske badehotel er det absolut første i Jylland nogensinde, der fra i år kan pryde sig med fem stjerner på skulderen. Samtidig er det blot syvende gang, at et hotel i Danmark opnår fem stjerner i den officielle europæiske hotelklassifikation.
Skal du med til auktionen?
Det koster 225 kroner at komme indenfor til Park by Mens Cut Knæk Cancer-auktion – og prisen er inklusiv dejlig mad fra Sønderborg Catering og vin.
Billetterne er i salg i salonen på Rådhustorvet.
Du kan også donere et beløb via MobilePay 6496SQ – eller du kan gå ind i Park by Mens Cut og prøve lykken i Knæk Cancer-tombolaen.



