Når solen går ned i den lyse juni-aften, og bålets flammer danser i vinden, fyldes luften med toner, der altid har samlet generationer. Vores traditionsrige og altid stemningsfulde Skt. Hans-koncert er naturligvis på programmet igen – og i år er det de elskede midsommerviser fra højskolesangbogen, der vækker minder om fællesskab, når symfoniorkestrets bestyrelsesformand, Simon Faber, sætter sig ved flyglet.
Med Henrik Schaefer på dirigentpodiet fejrer orkestret den danske sommer med fællessang fra højskolesangbogen.
Efter koncerten er der – traditionen tro – Skt. Hansbål ved vandet og den smukke aften fejres.
De velkendte melodier vækker minder, og musikken spreder varme og glæde, mens den lette sommerbrise bærer tonerne ud i juniaftenen. Det er en stund til eftertanke, fællesskab og ren musikalsk nydelse – en fejring af de lyse timer og sommerens skønhed.
Du kan købe en billet på symfoniorkestrets hjemmeside – og vil du nyde en menu eller måske en enkelt ret inden koncerten, så kan du se mulighederne på Café Alsions hjemmeside.



