Symfoniorkestret med Lil Lacy og hendes smukke værker

Symfoniorkestret med Lil Lacy og hendes smukke værker
Lil Lacy. Foto: Rune Svenningsen. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Når en komponist og et orkester arbejder tæt sammen over flere år, så opstår der en enestående musikalsk symbiose. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner fra 2024-202, og hendes musikalske samarbejde med orkestret rummer en dybde, der kun kan opstå gennem gensidig inspiration og tid til fordybelse.

I portrætkoncerten den 11. juni præsenteres tre af hendes værker, som alle udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Hendes ouverture, ’Di drømm som bringe vos sammel’, skrevet til orkestrets 60 års jubilæumskoncert, forener historie og fremtidsvision, mens fløjtekoncerten – skabt i tæt samarbejde med orkestrets egen fløjtenist Thomas Jensen – er en sanselig rejse gennem livets faser, skriver symfoniorkestret.

Med Lil Lacy som huskunstner kan musikerne og publikum opleve, hvordan hendes musikalske sprog udvikler sig over tid. Workshops, eksperimenter og fælles kunstnerisk vækst skaber et levende og dynamisk musikmiljø, hvor nye idéer spirer – og hvor drømme bliver til lyd.

Dirigenten er Christian Øland og fløjtenist Thomas Jensen er solist.

Du finder din billet på symfoniorkestrets hjemmeside – og vil nyde en god menu eller andet, inden koncerten, så kan der bestilles på Café Alsions hjemmeside.

Lil Lacy. Foto: Rune Svenningsen

Læs også...  Slesvigsk Parti: Sønderborg skal være vært for DM-ugen i 2030 og 2032

GÅET GLIP AF .. ?