Søren Hunderup Hansen holder en ølsmagning nu på fredag fra klokken 20 på Penny Lane og det er der jo umiddelbart ikke meget i, skriver han selv i en pressemeddelelse.
Det, der er det specielle ved det, er, at jeg gerne vil dele min passion for hvedeøl med flere I området og jeg er ikke drevet af kommercielle årsager. Altså er de øl, jeg præsenterer udelukkende udvalgt efter, hvad jeg har gjort mig af erfaring igennem mange år som hvedeøls elsker og det netværk, jeg har opbygget.
Den helt store mission for aftenen er, at folk skal have en hyggelig aften med gode sommerøl og forhåbentlig gå derfra med lidt mere indsigt samt bedre forudsætninger til selv at nyde den næste hvedeøl på terrassen.
Historien bag min passion for hvedeøl stammer helt tilbage fra de tidligere ’90ere, hvor vi kørte på sommerferie til Italien med mine forældre. Der var jo ikke noget bedre end den iskolde Weissbier I det høje glas, der ventede på baren efter 15 timer I en varm bil.
Senere i livet fandt vi sammen – fire kollegaer med samme øl smag – og startede en lille klub. Formålet var at smage så mange forskellige Weissbier som muligt og finde vores favoritter. Efter nogle år fandt jeg ud af, hvor diverse den ølstil egentlig er og begyndte at dyrke det endnu mere.
Folk begyndte at spørge mig om, hvilken øl de skulle vælge, nogle spurgte sågar, om jeg havde lyst til at komme til private arrangementer og servere nogle speciel udvalgte øl.
I dag nyder jeg virkelig at komme ud og dele min passion samt fortælle folk, hvordan de behandler en øl med respekt. Jeg er hverken ølsommelier eller brygmester, men jeg er drevet af passion og af at give folk en god oplevelse. På fredag kan man forvente seks forskellige hvedeøl krydret med historier og bedømmelser samt snacks og quiz.
Penny Lane oplyser, der kun er omkring 10 pladser tilbage, så skynd dig at få købet en billet.



