Team ‘Sjov og Musik’ arrangere, igen i år tre sommerfester, som er gratis for alle, der vil være med. Sommerfesterne finder sted i Apotekerhaven lørdag den 6. juni, Rønhaveplads lørdag den 4. juli og Kongevejsparken lørdag den 8. august
”Vi søger samarbejdspartnere og muligheder, så vi igen i år kan skabe og dele glæden ved mere fællesskab og kulturliv i byen. Vi håber på samarbejde på tværs af foreninger, forretninger og erhvervsliv”, siger Martin Michael Jakobsen fra Team Sjov & Musik.
Teamet har også brug for penge, altså sponsorer.
”Og for sponsorer tilbyder vi at lave reklamer, som får god eksponering via mange følgere på Instagram, TikTok, YouTube, Facebook og Snapchat. Vi gør brug af opslag i de lokale medier, plakater, flyers og på alle platforme ‘om hvad der sker’ i Sønderborg”.
Pengene skal bruges til blandt andet at få trykt plakater, leje lydudstyr og til at dække transporten for musikere, der kommer som frivillige for at spille.
Team Sjov & Musik
Vi er frivillige, der kan lide frisk luft, hygge og grin
Vi er idérige, kreative og legende
Vi sætter fællesskabet, sang, musik og næstekærlighed til byen og mennesker i fokus
Vi bygger på frivillige musikere, bands – og også underholdning til børn mm.
Vi skaber muligheder til kunstnere og kunsthåndværkere
Vi er arrangører og aktører med CVR: 44376091 og MobilePay 1704FG
Vi er nonprofit
Vi kan kontaktes på e-mail: marversot@gmail.com




